Min udlejer vil ikke fjerne skimmelsvamp fra min lejlighed

Min udlejer vil ikke fjerne skimmelsvamp fra min lejlighed

Hej. Jeg har i længere tid været i dialog med min udlejer om at få udbedret den lejlighed som jeg bor i da, flere vægge er fyldt med skimmelsvamp. Det gik først op for min mand og jeg at lejligheden var fyldt med skimmelvækst et par måneder efter vi var flyttet ind og kommet på plads.

Lejligheden er af den ældre dato, der var blevet påført ny tapet ovenpå de vægge som var ramt. Nu står vi så i den situation at vores udlejer ikke vil kendes ved situationen og siger at det er fordi vi ikke har luftet korrekt ud.

Hvilke muligheder har vi, i denne situation, håber at vi får et svar tilbage.

Kære læser. Mange tak for dit spørgsmål, vi er selvfølgelig kede af at høre om jeres situation, det er på ingen måde holdbart i længden.

Vi har skrevet en længere artikel om hvordan man skal forholde sig hvis man bor i en lejebolig og har skimmelsvamp, find den her.

Det første skridt er at få klarlagt omfanget af skimmelvæksten, start med at få en fagmand ud som kan konstatere skimmelsvampen og hvor gammel den er. Når du har nogle papir og data på det hele, så står du altid langt bedre i en eventuel sag mod udlejer hvis han stadig nægter at få udbedret problemet.

Som lejer har man flere muligheder for at klage

Hvis du mener at din lejebolig er sundhedsskadelig at bo i, så bør du rette henvendelse til din kommune, de har pligt til at komme og se på sagen jf. Lov om byfornyelse og udvikling af byer.

De fleste sager kan dog løses direkte mellem udlejer og lejer, vores råd er derfor at bibeholde den gode tone og skrive en mail til udlejer ligeså snart i har fået svar på jeres prøver. Hvis intet hjælper, så tag fat jeres kommune og diverse instanser så i kan få syn på jeres sag.

Find frem til roden af skimmelsvampen

Det er vigtigt at i får kortlagt præcist hvad der er årsag til skimmelvæksten i jeres bolig, kommer den fordi boligen er dårligt isoleret og eller fordi der ikke bliver luftet korrekt ud i hjemmet.

Der kan være mange årsager til problemet, det kan være at der er gået hul på et vandrør inde bag ved væggen og på den måde opstår problemet med skimmelsvamp.

Husk at forebygge mod skimmelsvamp

Den nemmeste måde at forebygge og undgå skimmelsvamp på er ved at have god udluftning og et generelt godt indeklima i boligen. Ligeledes er det altid en god ide at holde hjemmet rent og have alle overflader rene.

Grundig rengøring mindst en gang om ugen vil gøre underværker for væksten af skimmelsvamp. Ligeledes bør de fugtige rum holdes tørre og varme, så der ikke opstår fugt på vægge, lofter og gulve.