Hvad koster renovering af facade?

Hvad koster renovering af facade? Som Alt efter omfanget af arbejdet, kan priserne variere mellem 10.000 og 500.000 kr.

OBS: * Alle priseksempler er vejledende *
Vi råder dig til at indhente flere tilbud hos lokale fagfolk, for at få et mere præcist estimat af prisen. Indhendt gratis tilbud her.


Vi lever i et land hvor vejret kan være hårdt og brutalt, det betyder også at vejret kan medføre slitage og skader på vores husfacader. Der er mange fordele ved at få foretaget en renovering af facaden på huset, du får et bedre indeklima, det øger boligens værdi og så stopper du for at varmen siver ud gennem væggene.

Fremhævede artikler om facaderenovering

Kalkning af hus – Hvad koster det?

Kalkning af huse, er noget man har gjort gennem hundredevis af år. Det er en billig og god løsning og så giver det et idylsk, […]

Sandblæsning af hus – Hvad koster det?

Går du rundt og pønser på at få sandblæst dit hus? Enten som en del af et gennemgående renoveringsprojekt, eller med en specifik vision om […]

Rensning af Facade – Hvad koster det?

Vores facader bliver udsat for lidt af hvert, ikke mindst det til tider hårde vind og vejr men bestemt også af alger og mos som […]

Hvilke faktorer spiller ind i prissætningen?

For at beregne, hvad det vil koste at få renoveret facaden på boligen, så skal man først kende til en del af de mange faktorer som spiller ind. Priserne kan derfor variere mellem 10.000 – 500.000 kr. Lad os kigge nærmere på de faktorer som kan bestemme prisen.

  • Hvor stort et areal er der tale om? Er det hele boligen, som skal have en gennemgribende renovering af facaden, eller er der blot tale om et mindre område, hvor der er hul i væggen eller varmen på anden måde siver ud. Det er klart at jo større et areal og jo større en opgave der er tale om, jo mere vil det også koste i sidste ende.
  • Hvilken type facaderenovering skal foretages? Skal facaden blot vandskures eller sandblæses, så vil det ikke koste dig alverden og det klares forholdsvist hurtigt. Snakker vi derimod om at hele huset skal omfuges, eller at der skal ny isolering rundt om hele facaden, så er det også noget som vil tage længere tid og koste mere.
  • Hvor store skader er der på facaden? Omfanget af skaderne på facaden, vil i den grad påvirke den samlede beregning af prisen. Det er altid en god ide at få en fagmand ud, så han kan vurdere skadernes omfang.
  • Hvor i landet skal arbejdet udføres? Der kan være stor forskel på hvor geografisk arbejdet skal udføres, priserne i hovedstaden er generelt bare dyrere end andre steder i landet, så det er også noget man skal tage højde for i sin ligning.
  • Hvor meget haster det? Du skal tænke på at håndværkere også har en kalender, hvor de sætter tid af til deres kunder og arbejdsopgaver. Haster din opgave rigtig meget og skal du tvinge et firma til at rykke din opgave frem foran andre opgaver i kalenderen, så vil det også give sig til udtryk på slutbestillingen.

Eksempel: Et hus på 100 kvm, med 8 vinduer, 2 døre og med en højde på 2,40 meter til tagrenden. Huset skal have ny facadeisolering, soklen skal pudses op og den ny facade skal males.

OpgavePris inkl. Moms
Facadeisolering162.788,-
Pudsning af sokkel9.493,-
Maling af facade24.995,-
Total pris.197.276,-

Alle priser ovenfor er et tænkt eksempel og der gives dermed ingen garanti for priser i dette tilfælde, du bør altid få et specifikt tilbud. En god service til at indhente priser fra flere leverandører er 3byggetilbud.dk.

Hvorfor renoverer facaden på sit hus?

Der kan være rigtig mange gode grunde til at få frisket facaden på sit hus, kontorbygning, sommerhus eller andet op. Der kan være æstetiske grunde, økonomiske grunde og meget mere, her giver vi dig et grunde til hvorfor vi mener at en facaderenovering er en god ide.

  • Du Får en ny og moderne facade – Er det en ældre bolig som du bor i og vil du gerne gøre den mere moderne og oppe i tiden, så kan en facaderenovering være en rigtig god ide. Uanset om der er tale om maling af facaden, vandskuring, omfugning, sandblæsning eller den helt store tur med ny facadeisolering, så giver det altså et nyt liv og look til hele boligen.
  • Forlænger husets levetid betydeligt – Når du får udbedret skaderne i facaden, så gør du den samtidig mere modstandsdygtigt overfor vind og vejr i fremtiden. Det gør også at levetiden på huset såvel som facaden maksimeres.
  • Forøger boligens værdi – En facaderenovering skal også ses som en investering i din bolig, en flot ny facade, som samtidig lever op til nutidens miljøkrav, er nemlig noget der kan forøge boligens værdi gevaldigt. Så hvis du står og skal sælge dit hus og gerne vil opnå den bedst mulige pris, så kunne det være værd at undersøge hvor meget du kan forøge boligens værdi.
  • Et bedre indeklima – Har din bolig et dårligt indeklima, så kan det helt sikkert skyldes utætheder i facaden. Så for at sikre dig en god luftkvalitet, undgå skimmelsvamp og et generelt dårligt indeklima i boligen, bør få kigget din facade igennem. Et dårligt indeklima kan have store konsekvenser for helbredet hos både børn, voksne og ældre. Der skal være gode muligheder for udluftning, luftcirkulation, god isolering i væggene, så svamp og fugt ikke hober sig op.
  • Energioptimering af din bolig – Vi er alle blevet meget mere bevidste om miljøet og at vi skal passe på vores lille jord. Når du foretager en renovering af husfacaden, så energioptimerer du samtidig boligen betydeligt. Du får dækket alle huller så den dyrt købte varme ikke siver direkte ud af huset. Det betyder altså at varmen forbliver i huset og dit varme- og energiforbrug vil dermed blive langt mindre end tidligere.

De typiske behandlinger af facader

Der findes mange forskellige typer af behandlinger og arbejdsgange for at optimere og reparerer en facade, her vil vi gå lidt mere i dybden med de forskellige typer, så du nemt kan danne dig et overblik over hvad det er din bolig har brug for.

Vandskuring – Vandskuring af en facade er en forholdsvist let opgave, der kommes et tyndt lag mørtel oven på murstenene, så stenene kun ses svagt. Du kan enten vælge at lade væggen stå rå, eller også kan du male ovenpå mørtlen. 

Er der i forvejen maling eller kalk på væggene, så skal de først vaskes eller sandblæses. Det kræves også at vejret er tørt og der mindst +5 grader C, før arbejdet kan foretages ordentligt. Er fugerne mere end 3 mm, dybe, så skal de først fuges, så man undgår revner i facaden med tiden og samtidig opnår en mere ensartet overflade.

Sandblæsning – Sidder der gammelt maling, som er begyndt at krakelere og falde af, så er den nemmeste og hurtigste løsning at sandblæse hele facaden, så du står tilbage med en helt rå væg.

Det er en opgave som man godt kan gøre selv, det kræver dog at du har det rette udstyr og har styr på sikkerheden. Vi vil råde dig til at få en fagmand ud og sandblæse huset, det er en god investering i din ejendom.

Facadeisolering – Isolering af facaden, er en af de mest optimale løsninger, til at efterisolere huset. Der bygges kort sagt en helt ny facade op, hvor man bygger op med isolering på de gamle ydervægge.

Hvis du har en ejendom, hvor hulmursisolering ikke er muligt og du samtidig skal have renoveret facaden, så er udvendig isolering helt sikkert noget du bør overveje. Du får en ny facade og et hus der lever fuldt op bestemmelser om isolering.

Kalkning – Leder du efter en overflade som er mere organisk og levende at se på, så giver kalkning af facader en idyllisk og landlig stemning. På mange gamle bindingsværkshuse er der brugt kalkning til facaden. 

Det er en løsning som man nemt kan blive forelsket i, man skal som boligejer dog være opmærksom på at det er en løsning, som kræver meget vedligeholdelse og eftersyn.  I nogle tilfælde vil det kræver en gennemgang en gang om året, alt efter hvor hårdt og brutalt det danske vejr har været.

Maling – En klat maling, kan altid gøre underværker, det er billigt og nemt og du kan hurtigt få den gamle facade til at få et helt nyt. Det kræver dog at facaden er godt velholdt og der ikke er synlige skader på facaden, hvis du blot vil nøjes med en omgang facademaling. 

Sidder der løst og gammel puds, eller rester fra gammelt maling, så skal det selvfølgelig af først. Enten kan du få en fagmand til at sandblæse huset, eller også kan du selv skrabe det af, hvis der er tale om et mindre område. 

Filsning – Fremgangsmåden for filtsning af huse, minder på mange måder om fremgangsmåden man gennemgår ved vandskuring, her bruges blot et så tyndt lag mørtel som muligt.

Den færdige væg vil fremstå ensartet og jævn. Om du vil lade dine ydervægge fremstå rå, eller om du vil male ovenpå den nye facade er helt op til dig, begge løsninger kan være flotte og æstetiske på hver deres måde.

Omfugning – Er der huller, revner eller sprækker i det gamle murværks fugninger, så betyder det selvfølgelig at varmen kan sive ud, kulden kan komme ind og i det hele taget give et dårligt indeklima i hjemmet.

Det første man gør, er at fjerne den gamle mørtel der sidder mellem murstenene, her skal man som minimum 30 millimeter ind, så den nye mørtel kan hæfte sig ordentligt fast på stenene. Der skal ikke være mange huller og revner i fugerne på en facade, før den ser slidt ud, derfor er det altid en god ide at holde sine fuger vedlige.

Sætningsskader – De fleste ældre boliger, oplever med tiden at der kommer sætningsskader i soklen og i murværket. Er du fingernem og kan du godt lide diverse små “gør det selv projekter”, så burde det være noget som de fleste selv kan håndterer.

Udnyt håndværkerfradraget og spar penge

Håndværkerfradraget er blevet gjort permanent. Helt konkret betyder det at du kan få et fradrag på op til 12.200 kroner pr. Person. Der er gennem årene blevet ændret en del i hvilke ydelser man kan søge fradrag for og hvilke man ikke længere kan. Den bedste måde at holde sig opdateret er enten ved at tage fat i Skat, eller kigge på deres hjemmeside og læse om nye ændring og hvad du skal gøre for at sikre dig dit fradrag.

Der er blevet meget mere fokus på de energi- og klima tilpasninger. Det vil sige stort set alle ydelser inden for renoveringer og tilpasninger af skorstene og filtre. Nye ruder, døre og vinduer. Alt slags isoleringsarbejde såsom, hulmursisolering, isolering af krybekælder, isolering af gulv osv.

Vi råder dig til at tage kontakt til Skat, eller forhører dig hos en fagmand for at være sikker på hvad præcist du kan få fradrag for og hvad du ikke kan.

Vedligeholdelse af husets facade – Gør det selv vedligeholdelsesguide

1. Tjek facaden af og til

Uanset om facaden på din bolig er af mursten, puds eller træ, vil man med den rette vedligeholdelse, kunne få facaden til at holde rigtig, rigtig længe. Helt konkret, kan en opført facade af mursten f.eks. holde i op til flere hundrede år, med en sågar minimal vedligeholdelse.

Med dette sagt, er det dog ikke ens betydning med, at man ikke bør tjekkes facaden en gang i mellem. Gør man dette, vil det være langt lettere, samt større mulighed for at opdage mindre skader i tide, hvortil man vil kunne nå at gøre noget ved disse mulige skader, inden de vokser sig for store – dyre.

2. Soklen er en del af husets fundament

Som noget af det første, bør du holde øje med, hvordan soklen på din bolig har det. Soklen er med andre ord, en del af husets fundament, der er synlig. Såfremt du opdager mindre revner eller skader i soklen, vil du oftest selv kunne reparere disse.

Du bør dog være opmærksom på, at selve revnen ikke fortsætter hele vejen op til det egentlige murværk. I så fald, kan der være tale om en større og mere alvorlig sætningsskade, hvortil du bør rådføre dig med en fagmand. Når du tjekker soklen, er det tilmed vigtigt at holde øje med eventuelle fugtskader eller fugtige områder.

3. Hold øje med fuger og murbier

En anden vigtig ting at holde øje med, er naturligvis også murbier i murværkets fuger. Oftest vil man opleve at være plaget af murbier i fugerne, såfremt at mørtlen er porøs eller på anden vis har taget skade.

I så fald vil det oftest være tid til at skifte til nye fuger. En måde hvorpå man kan tjekke, om det er tid til at erstatte fugerne i murværket, er blandt andet ved at kradse lidt i dem. Hvis de hertil begynder at smuldrer, er det på tide at skifte dem.

4. Fugt i oppudset facade

Står man i den situation, at ens facade er pudset op, er det yderst nemt at tjekke om der er behov for eventuelle små reparationer. Først og fremmest skal der naturligvis holdes øje med om der er områder eller plamager der er fugtige.

Er dette tilfældet, bør den underliggende årsag til fugten hurtigst muligt findes ud af, for at undgå eventuelle større fugtskader. Ligeledes bør man altid tjekke facaden grundigt for løst puds, der skaller af.

5. Fugt i træfacade

Er facaden derimod af hele eller dele af træ, kræves der en lidt mere jævn vedligeholdelsestjek, da træværk altid vil være mere udsat end enten murværk eller pudset facader.

Dette skyldes blandt andet at træ reagere langt hurtigere på mulig fugt, hvorved der er større risici for fugtskader.

Få 3 Tilbud fra lokale Fagfolk

Indsend din byggeopgave og du vil indenfor 48 timer modtage op til 3 forskellige tilbud fra lokale fagfolk, der står klar til at udføre arbejdet. Det er gratis og 100% uforpligtende at modtage dine tilbud, så indsend din opgave nu.

Fageksperterne svarer på spørgsmål

Har du et spørgsmål som du ikke kan finde svar på, så kan du indsende dit spørgsmål til vores panel af fageksperter. Indsend dit spørgsmål her.

Skimmelsvamp i murværk, hvad er den bedste løsning?

Skimmelsvamp i murværk, hvad er den bedste løsning? Har du opdaget at din bolig er ramt af skimmelsvamp i murværket? Man siger at op mod […]

Huller og revner i facaden – Hvad gør jeg ved den ødelagte facade?

Huller og revner i facaden – Hvad gør jeg ved den ødelagte facade? Spørgsmål til brevkassen: Jeg skriver til jer, da jeg håber jeg kan få […]

Sandblæsning af Sokkel – Hvad er mine muligheder?

Sandblæsning af Sokkel – Hvad er mine muligheder? Hej, jeg har et spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe mig med. Situation er den at […]

Frostsprængninger i facaden – Hvordan gør jeg facaden vinterklar?

Frostsprængninger i facaden – Hvordan gør jeg facaden vinterklar? Hej. Det er tidligt på vinteren, men jeg har allerede nu opdaget nogle frostsprængninger i husets […]

Få 3 Tilbud fra lokale Fagfolk

Indsend din byggeopgave og du vil indenfor 48 timer modtage op til 3 forskellige tilbud fra lokale fagfolk, der står klar til at udføre arbejdet. Det er gratis og 100% uforpligtende at modtage dine tilbud, så indsend din opgave nu.