Montering af brændeovn – Hvad koster det?

Skal du have monteret enny brændeovn, så sidder du helt sikkert med en masse spørgsmål som du ønsker svar på. For hvad må man og hvad må man ikke og kan det overhovedet svare sig med en brændeovn i dag.

Nogle af de spørgsmål vi vil prøve at besvare i denne er hvad det koster at få installeret en ny brændeovn, om man selv må montere den, hvad lovgivningen siger og ikke mindst hvad du skal være opmærksom på.

Hvad koster installation af ny brændeovn?

Hvad koster installetion af ny brændeovn? Som udgangspunkt kan du godt forvente at det koster mellem 2.500 – 5.000 kr. At få monteret en ny brændeovn. Det kan dog hurtigt komme til at koste mere, jo mere kompliceret opgaven er.

OBS: * Alle priseksempler er vejledende *
Vi råder dig til at indhente flere tilbud hos lokale fagfolk, for at få et bedre estimat af prisen. Indhent gratis tilbud her.


Må jeg selv montere en brændeovn?

Hvis man står overfor at skulle have monteret en brændeovn, vil man formentligt spekulere over hvorvidt det er tilladt selv at montere denne. 

Det er hertil som udgangspunkt tilladt selv at skifte og/eller montere en ny brændeovn, så længe man sørger for at være omhyggelig med at overholde de pågældende afstandsmål, som der er at finde i den medfølgende brugsanvisning.

På grund af vigtigheden i at overholde disse afstandsmål, er der mange der ofte vælger at få en fagkyndig til at udføre opgaven for sig, som for eksempel en tømrer eller murer. 

Når brændeovnen er blevet monteret, er det efterfølgende vigtigt at tage kontakt til sin lokale skorstensfejer, da han/hun blandt andet har til opgave at godkende installationen, og dermed være en slags ekstra sikkerhed for at alt er udført korrekt med en efterfølgende minimal brandfare. I forbindelse hermed skal skorstensfejeren også sikre sig, at selve skorstenen fungerer optimalt og således ikke for eksempel er helt tilsodet indvendigt. 

På baggrund af dette nødvendige eftersyn og godkendelse fra en skorstensfejer, vil det ofte være en god ide at rådfører sig med sin lokale skorstensfejer inden man går i gang med selve monteringen af sin brændeovn, såfremt man ønsker at udfører denne montering selv. Skorstensfejeren har således mulighed for at være med helt fra start, samt have mulighed for at komme med relevante råd til den konkrete situation. 

Hvordan monteres en brændeovn?

Start med hulboring – Hvis du har besluttet dig for selv at ville montere brændeovnen, skal du først og fremmest finde den rette placering til brændeovnen. Når placeringen er på plads, bør man anvende murbøsningen til at strege op efter. På indersiden af denne streg, skal der bores en række huller med et murbor på omkring 8 mm. Der skal bores huller hele vejen rundt langs stregen, og så tæt som muligt på hinanden. 

Frem med hammer og mejsel – Når man er nået hele vejen rundt med at bore huller, er det efterfølgende let at fjerne det indrammede stykke væg. Til at fjerne dette, kan man med fordel anvende en hammer og mejsel, da dette vil gøre arbejdet betydeligt lettere. Det er i forbindelse hermed vigtigt at sikre sig at få udhulet et stort nok hul til at der er plads til at murbøsningen let kan glide ind i hullet samtidig med at der skal være plads til at kunne påføre et tyndt lag mørtel hele vejen rundt om murbøsningen efterfølgende. 

Påføring af mørtel – Som det næste er det tid til at påføre et tyndt lag cementmørtel, hele vejen rundt på indersiden af murhullet. Det er hertil lettest blot at iføre sig et par engangshandsker, og så ellers gå i krig med fingrene. Når hele indersiden af murhullet er blevet dækket med cementmørtel, skal der lægges et tilsvarende tyndt lag på selve toppen af murbøsningen. Påfør derefter forsigtigt murbøsningen i murhullet og pres den forsigtigt på plads. 

Monter selve røret – Når murbøsningen er kommet på plads i murhullet, er det tid til at montere selve røret  murbøsningen. Dette gøres med den medfølgende pakning. Nogle vælger hertil at påmontere en udvendig pyntekrave på murbøsningen, men det er ikke noget der er nødvendigt eller et decideret krav for at skorstensfejeren kan godkende installationen. 

Monter isoleringsbånd – Som det sidst skridt inden det er tid til at invitere skorstensfejeren på et lille besøg, er at montere den medfølgende isoleringsbånd. Dette isoleringsbånd skal påføres på selve aftræksstudsen i brændeovnen. 

Skal monteringen af den nye brændeovn godkendes?

Som der allerede er blevet nævnt et par gange, er det vigtigt og nødvendigt at få sin montering af en brændeovn godkendt efterfølgende.

Denne godkendelse skal ske af sin lokale skorstensfejer, hvortil at skorstensfejeren samtidig skal sørge for at selve skorstenen fungerer optimalt.

I forbindelse hermed er det ligeledes vigtigt at anvende godkendelsesmærker af skorstenen samt anvende den medfølgende ibrugtagningsattest på brændeovnen. 

Hvad siger loven om placeringen af brændeovnen?

Når man står overfor at skulle montere en brændeovn, er det som tidligere nævnt vigtigt at overholde de pågældende afstandsmål. Udover disse afstandsmål er der også en lang række andre forhold, som der er vigtige at være bekendte med, inden man påbegynder sit projekt med montering af en brændeovn. Alle disse forhold er samlet i bygningsreglementets afsnit om installationer. 

Det er endvidere værd at kigge forbi og blive bekendt med brændeovnsbekendtgørelsen, inden man går i gang med monteringen af din brændeovn. Årsagen hertil er blandt andet at denne bekendtgørelse fastlægger vigtigheden i at der medfølger en ibrugtagningsattest til brændeovnen. Såfremt der ikke er en sådan ibrugtagelsesattest medfølgende til brændeovnen, vil det ikke være tilladt at montere brændeovnen, uanset om man er en gør-det-selv person eller er en fagkyndig indenfor området. 

Med andre ord, er der mange forskellige regler og forhold, som der er vigtige at tage højde for, når det kommer til monteringen af en brændeovn. På baggrund heraf vælger mange derfor at lade en fagkyndig til at udføre arbejdet for sig, for at sikre sig at brændeovnen bliver monteret korrekt og inden for gældende lovgivninger.

Få 3 Tilbud fra lokale Fagfolk

Indsend din byggeopgave og du vil indenfor 48 timer modtage op til 3 forskellige tilbud fra lokale fagfolk, der står klar til at udføre arbejdet. Det er gratis og 100% uforpligtende at modtage dine tilbud, så indsend din opgave nu.