Oliering af havemøbler er en nem og effektiv måde at forlænge møbelernes levetid og holde dem i god stand. Oliering beskytter træet mod vejret og fugt, og giver det samtidig en smuk glød. Du skal dog være opmærksom på, at oliering kun er en midlertidig beskyttelse, og at træet derfor skal olies flere gange årligt for at du opnår det bedste resultat og den bedste beskyttelse af træet.

HURTIG OPSUMMERING

  • Oliebehandling af havemøbler bør gøres 2-4 gange om året.
  • Den store omgang anbefaler vi at gøre først på foråret, så havemøblerne er klar til brug om sommeren.
  • Husk altid at fjerne overskydende olie med en tør klud, det er umuligt at få af hvis det tørrer ind.

Få 3 tilbud på oliering af havemøbler

Skal du bruge en fagmand, så kan du her indhente tilbud og sammenlige priser, helt gratis.


GØR DET SELV GUIDE

Det skal du bruge: Trærens, spand, træolie, pensel, klud og sandpapir, rystepudser, stiv børste.

  • 1. Rens de værste pletter først

    Du bør starte med at fjerne de værste pletter først. Det kan være pletter fra mad og fedt som har siddet længe og trængt godt ind i træet.

    Tag en stiv børste, eventuelt en opvaske børste og kom noget ufortyndet trærens på overfladen og skrub direkte ovenpå de store pletter. Er havemøblerne i virkelig dårlig stand kan det være en ide at bruge ufortyndet rengøringmiddel på hele overfladen, det vil både gøre arbejdet hurtigere og nemmere.

  • 2. Vask alle overflader

    Alle overflader skal vaskes og renses med trærens, mens du i trin 1 tog de store overflader med en ufortyndet trærens, skal du på de store overflader som ikke er alt for beskadiget fortynde produkter til 1 part trærens og 5 part vand.

    Du skal komme godt ind i alle kroge og kanter og tage den tid som det nu tager, husk at skrube i fibrenes retning så du ikke beskadiger træet.

  • 3. Slib overfladerne

    Slib overfladerne på havemøblerne for at fjerne eventuelle ujævnheder og for at give dem en glat overflade. Start med at bruge korn 120, du kan senere bruge korn 180-240 for at få en flottere og mere jævn finish. Slib altid i årenes længderetning.

    Det kan være hårdt at slibe det hele i hånden, det kan derfor være en god ide at benytte en rystepudser, det giver ofte et bedre resultat, og så går det meget hurtigere.

  • 4. Rens overfladen overfladen

    Når alle overflader er slebet, så er det tid til at rense overfladen og fjerne alt støv. Du kan enten gøre det med en støvsuger, en let fugtet klud, en luftkompressor, eller en børste.

    Det er vigtigt at alt støv fjernes, da det ellers sætter sig i olien og giver et grimt resultat, så tag dig tiden til at fjerne alt støv.

  • 5. Klargør olien

    Inden du påfører olien, er det vigtigt at gøre den klar, ryst den derfor hårdt i 30 sekunder, eller rør den sammen med en malerpind, det gør at alle komponenter samler sig og den er nu klar til at blive påført på havemøblerne.

  • 6. Påfør første lag olie

    Det er nu blevet tid til det sjove arbejde, det er nu du for alvor kommer til at se forvandlingen af dine gamle og slidte havemøbler. Påfør olien med en pensel eller et stykke plastik, plastik kan være en fordel at bruge da det ikke suger og dermed fordeler olien sig bedre.

    Sørg for at komme helt ud i alle kroge og få fordelt olien ligeligt, når du har gjort det bør du tjekke grundigt at der ikke ligger søer af olie, der skal være lige meget olie over det hele.

  • 7. Lad træet suge olien

    På den træeolie du har købt vil der tydeligt stå anført hvor langt tid du skal lade olien suge ind i træet, som oftest er det ca. 15-20 minutter.

    Blot læs bag på dit produkt, så du er helt sikker, det kan variere meget fra produkt til produkt.

  • 8. Påfør ekstra lag

    Det er vigtigt at få så meget olie masseret ind i træet som muligt, da det først er når træet er mættet af olien at det har en beskyttende virkning.

    Alt efter hvor medtagede dine havemøblerne er og hvor meget skade de har fået af vinterens hårde vejr, kan du regne med at skulle give alt fra 2-4 lag olie, før at træet er helt mættet. Du kan se at træet er mættet når det ikke længere suger olien ind.

  • 9. Fjern overskydende træolie

    Når lag to er blevet påført bør du vente 20 minutter og derefter fjerne den overskydende olie med en tør klud. Du bør massere godt ovenpå træet med den tørre klud så du polere olien ud på overfladen og der ikke ligger søer af olie tilbage.

    Fjerner man ikke den overskydende olie, så vil den få en klistrende konsistens, som kan være utrolig svær at fjerne, så lad der ikke gå mere end 20 min, før den overskydende olie fjernes helt.


Få 3 tilbud på oliering af havemøbler

Skal du bruge en fagmand, så kan du her indhente tilbud og sammenlige priser, helt gratis.


SPØRGSMÅL & SVAR

Hvorfor oliere havemøbler af træ?

Med tiden er det helt naturligt at udendørs træværk bliver slidt og medtaget af det danske vejr. Dermed sker nedbrydningen af træet altså helt automatisk hvis ikke man vedligeholder sine udendørs møbler og enten giver det maling, olie, lak, lud eller voks.

Her i landet har vi nogle vejrforhold som er meget omskiftelige, det ene øjeblik kan det være høj sol, næste dag regn og slud. Disse vejrforhold sætter sine spor i udendørs møblerne og især i træværk.

Det gør at træværket har lettere ved at revne og flække og når det sker kan træet også suge en masse fugt og så angribes træet af alger og skimmelsvamp, hvis altså ikke man behandler og vedligeholder i tide.

Men ikke nok med at du beskytter dine havemøbler ved at behandle og rense dem, du får altså også nogle møbler, som du rent faktisk gider at bruge om sommeren. For der er intet bedre end at sidde i haven og være sammen med familien når først vejret tillader det.

Hvornår på året bør havemøvler oliebehandles?

Der er ikke nogen videnskab bagved hvornår på året man bør oliebehandle sine havemøbler, men vi anbefaler at man vedligeholder dem og giver dem den helt store tur i foråret, så de er klar til sommeren.

Hvis du giver møblerne den helt store tur i løbet af foråret, hvor du både sliber, vasker og oliere, så kan du sidst på sæsonen give dem en mindre omgang hvor du blot skal give lidt ekstra olie.

Rigtig meget kommer dog an på havemøblernes stand og hvor slidte de er, meget kommer også an på vejret og hvor møbler præcist står, står de et sted med meget sol, så skal de have lidt mere behandling end normalt. Som udgangspunkt kan du skal du dog holde øje med hvornår de begyndet at blive misfarvede og kedelige at se på, det er tegn på at de trænger til en rensning og oliering.

Kan havemøblerne stå ude hele året rundt?

Ja, nogle havemøbler kan stå ude hele året rundt, mens andre har bedst af at komme i tørvejr eksempelvis i en garage eller en anden overdækket bygning.

Vælger du at lade dine havemøbler stå ude, måske fordi du ikke har plads andre steder, så kan du anskaffe dig noget overdækning, så de er bedre beskyttet, havehynder og andet tekstil bør ligeledes pakkes væk i hyndeboks eller andet, så de kan bruges igen næste år.

Hvor tit skal havemøbler have olie?

Vi anbefaler at du giver dine havemøbler den helt store omgang hvert forår, så de står flotte til sommeren. Når vi så nærmer os efteråret og havemøblerne ikke længere skal bruges, så kan du give dem en let omgang med olie.

Der er dog mange faktorer som spiller ind, hvor udsatte for vind og vejr står dine møbler, er de udenfor hele året og hvilken type træ er der tale om? Som udgangspunkt kan du dog give møblerne en let behandling, ligeså snart du kan se at de falmer lidt i deres udtryk.

Kan man give træ for meget olie?

Ja, man kan absolut give træ for meget olie og det kan give en alt for lang tørretid og hvis ikke den overskydende olie fjernes, så kan de blive til noget klistret stas, som ikke er til at fjerne. Man skal dog blive ved med at give olie på træet indtil det ikke suger mere, for først her er træet beskyttet.

Det er dog vigtigt at huske på at alt den overskydende olie, skal fjernes og tørres væk med en tør klud. Husk også at bortskaffe oliekluden korrekt, da de kan selvantænde og starte en brand. Vi anbefaler at komme oliekludene i et syltetøjsglas med vand, så du drukner kludene og derefter kan du smide det hele ud i skraldespanden.


Få 3 tilbud på oliering af havemøbler

Skal du bruge en fagmand, så kan du her indhente tilbud og sammenlige priser, helt gratis.