En bevægelsessensor er smart at have, fordi den er i stand til at registrere alle bevægelser på et afdækket område. Det kan være indenfor i din bolig, men det kan også sagtens være udenfor, for eksempel i haven eller i din garage eller carport. Har du en bevægelsessensor i garagen eller foran din hoveddør, vil sensoren hurtigt kunne registrere bevægelser og dermed kunne tænde lyset for dig. 

Har du mod på selv at gå i gang med at montere en bevægelsessensor i din bolig, så kan du sagtens gøre det selv, det eneste du skal være opmærksom på, er, at lamperne kører på et batteri, ellers skal du have fat i en autoriseret elektriker. 

Her i artiklen fortæller vi dig, hvad du skal være opmærksom på, når du skal i gang med at montere en ny bevægelsessensor derhjemme. Ved at montere en bevægelsessensor, hvad enten det er inde eller ude, så hjælper bevægelsessensoren dig også med at spare på strømmen. Det sparer endda også levetiden på dine pærer, som ikke længere skal udskiftes så ofte som før.

Indendørs bevægelsessensor

En bevægelsessensor hører ikke kun til udenfor, den er nemlig også god at bruge inde i din bolig. Skal du have en bevægelsessensor indenfor, kan du eksempelvis vælge at placere én i din entré. På den måde slipper du for at skulle tænde lyset, når du har hænderne fulde af indkøb, eller at børnene skal lede efter en kontakt, hvis de står op om natten. 

En bevægelsessensor er altså perfekt at installere de steder i hjemmet, hvor du ikke nødvendigvis opholder dig hele tiden. Det kan være op eller ned af trapper, i entréen, i bryggerset eller i din kælder. Altså steder hvor du opholder dig kortvarigt eller steder i din bolig, hvor der er gennemgang mellem rummene. 

Udendørs bevægelsessensor

Vælger du at installere en bevægelsessensor udenfor, kan du sikre dig, at lyset altid tænder, når du bevæger dig. Det kan være i indkørslen, udenfor din hoveddør eller på en udendørsterrasse, hvor det er rart, at lyset tænder af sig selv.

Vælger du at montere en bevægelsessensor udenfor, fungerer selve installeringen på nøjagtig samme måde, som når du monterer en sensor indenfor. Det eneste du skal sikre dig selv, er, at den bevægelsessensor du udvælger, er designet til at holde til vind og vejr, ellers risikerer du bare, at den hurtigt vil gå i stykker. 

Må jeg selv installere en bevægelsessensor?

Når du skal i gang med at lave el derhjemme, og uanset om det er inde eller ude, så er det altid en god ide at tænke sig godt om, inden du går i gang. Det er nemlig ikke alt el, du selv må lave, så her er det nødvendigt, at du i stedet får fat i en autoriseret elektriker, som kan udføre opgaven for dig. 

Er der tale en transformator eller en lampe, hvor begge dele er købt hver for sig, skal du også bruge en autoriseret elektriker, som kan installere lampen for dig. Det samme gælder, hvis der er tale om en lavvoltlampe på 12 eller 24 volt. 

Vil du gerne spare penge ved at installere lamperne selv, må du til gengæld gerne selv installere belysningen i din bolig. Det eneste der gælder her, er, at enheden du skal sætte op, kører på et batteri.

Hvorfor skal du vælge en bevægelsessensor

Før du vælger en bevægelsessensor, er det en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvad formålet med bevægelsessensoren er, samt hvor stort et område den skal kunne dække. Selve området som en bevægelsessensor afdækker, når den er i gang, kaldes for et detekteringsområde. Detekteringsområdet kan dække et område fra 180-360 grader, og er i stand til at opfange alle bevægelser hele vejen rundt om sin egen akse. 

Derfor er det helt ideelt, hvis du vælger at montere sensoren så den sidder frit, men den er også god i et hjørne, hvis den kun skal dække et detekteringsområde på 180 grader. 

Det er oplagt at have en bevægelsessensor tilkoblet lyset i din indkørsel eller i din garage. På den måde kan du nemt orientere dig, uden at du behøver at famle febrilsk efter en kontakt, når det er mørkt. Det er også smart at have en bevægelsessensor tilkoblet, når du for eksempel skal ud med skraldespanden. 

Hvilken type bevægelsessensor skal jeg vælge?

Vil du gerne spare penge og have et lille strømforbrug, så er det en god ide at vælge en bevægelsessensor. Ved at installere en bevægelsessensor er lampen nemlig ikke tændt hele tiden. 

Du kan også bruge bevægelsessensoren til at forhindre tyve i at bryde ind i din bolig. Indbrudstyve vil helst undgå at blive set, og har du en bevægelsessensor installeret på dit lys, vil de hurtigt risikere at blive opdaget, når bevægelsessensoren sørger for at tænde lyset. 

Skulle det ske, at du får uventede gæster, bør du sikre dig, at lyset der tænder, er et kraftigt lys, som ikke kun kan ses på din egen grund. Sørg for at lyset er så kraftigt, at det også kan ses af dine naboer eller forbipasserende, så de kan være i stand til at tage affære. 

Bevægelsessensorer er altså et godt våben til at gøre din bolig mere indbrudssikkert, fordi indbrudstyvene hurtigt fordufter, i og med at de hurtigt kan risikere at blive opdaget, når lyset lige pludselig tænder. 

Disse steder i din bolig er det oplagt at sætte bevægelsessensorer op:

  • Foran din hoveddør
  • I din indkørsel
  • I din garage
  • I din carport 

Placerer du din bevægelsessensor udenfor, skal du sikre dig, at sensoren sidder på det rigtige sted, og at den er i stand til at reagere, på det den skal. En god ide er derfor at placere sensoren, så den ikke kan reagere på det forkerte. Det kan for eksempel være, hvis nogen går forbi på fortovet, hvis buske og træer bevæger sig i vinden eller hvis din hund eller kat skulle gå forbi. 

Det smarte ved de fleste bevægelsessensorer er, at de kan indstilles, så de reagerer fra en bestemt vinkel eller en bestemt afstand. De kan også indstilles, så de ikke slukker for hurtigt, men at de er tændt et stykke tid efter, at de har registreret bevægelse. 

Uanset hvilken en bevægelsessensor du vælger, og om den er med ledning eller batteri, så skal du have fat i en autoriseret elektriker, hvis lampen altså er tilsluttet ledningsnettet. Er det til gengæld en lampe, som kører på et batteri, må du gerne selv gå i gang med at montere.