Er dine trælofter begyndt at falme og få en kedelig gul farve over sig, så kan du friske dem op ved at ludbehandle dem, men skal du gøre det selv eller få en fagmand til det? I denne guide, viser vi dig hvordan du kan gøre det selv og ikke mindst hvad du kan forvente det vil koste at få en fagmand til at foretage arbejdet.
HURTIG OPSUMMERING
- Ludbehandling er velegnet til gran, fyr, bøg og ask, mens du ikke bør ludbehandle egetræ da den kemiske reaktion skaber en grønlig farve der ikke kan fjernes.
- Ludbehandling vil opfriske gammelt og mørkt træ og du vil stadig kunne se træets struktur.
- Knaster bør forsegles med shellak, så harpiksen ikke kan trænge gennem og efterlade gule pletter.
GØR DET SELV GUIDE
1. Start med at rengøre loftet
Det første du bør gøre er at fjerne alt støv og snavs fra loftet, tag en støvsuger og kør det over loftet, det vil fjerne det værste støv.
Er der et tykkere lag af snavs, så kan du enten bruge lidt trærens eller sæbevand og en svamp, skrup forsigtigt og tør af med en mikrofiber klud, så loftet igen er tørt.
2. Dæk af med afdækningsfolie
Det bedste du kan gøre er at fjerne alle møbler og værdifulde genstande helt ud af rummet, på den måde kommer de hverken i vejen for arbejdet eller får maling på sig.
Er det ikke muligt at fjerne møblerne, så stil det hele i midten af rummet og dæk det til afdækningsfolie. På gulvet bør du have afdækningsfilt, som suger malingen til sig og dermed ikke går igennem til gulvet.
3. Påfør ludbehandling
Når loftet er tørt og du har gjort dig umage med at dække alt af, så er det tid til at begynde at påføre ludbehandlingen på dine lofter. Husk at ryste dunken grundigt inden brug. Du påfører med en pensel og trækker den henover loftet i nogle lange penselstrøg for at opnå det bedste resultat.
4. Påfør evt. andet lag
Alt efter hvor god kvalitet ludbenahdlingen er i, vil du højst sandsynligt skulle bruge 2 lag. Bag på produktet vil der helt sikkert stå anvist hvor lang tid du skal vente mellem hvert lag lud, men som regel er det 1-2 timer.
Det ekstra lag vil gøre lofterne ekstra lyse, så det er en smagssag, hvordan man ønsker at ens lofter skal se ud.
SPØRGSMÅL & SVAR
Hvad koster det at få en fagmand til det?
Hvad koster det at få en fagmand til at ludbehandle mit loft? Ifølge vores data kan du regne med en pris mellem 140 kr. – 170 kr. pr. m2. Der er dog mange faktorer som spiller i prisen.
- Hvor i landet skal arbejdet udføres – Der er stor forskel på om arbejdet skal udføres i en mindre landsby eller i en af landets store byer. I de store byer kan du godt regne med at timepriserne er noget helt andet end ude på landet, det skyldes blandt andet at fagmanden skal bruge mere tid på transport og betale for parkering.
- Hvor mange kvadratmeter loft – Jo større et areal der skal ludbehandles, jo mindre vil prisen også blive for hver enkel kvadratmeter. Så har du lofter i hele huset der kunne trænge til en tur, så bør du overveje kraftigt om ikke du burde få det hele gjort på én gang.
- Hvad er standen på lofterne – Skal fagmanden bruge ekstra tid og produkter på at rense lofterne, eller er der skader på loftet som skal udbedres føst, i så fald vil det komme til at spille ind på prissætningen.
- Skal du have lavet andet arbejde – Skal du også have malet vægge eller måske et badeværelse, så få din maler til at give et tilbud på det hele, det giver dig bedre kort på hånden, når den endelige pris skal forhandles.
Hvorfor ludbehandle et loft?
Der er mange gode grunde til at ludbehandle et loft, normalt bruger man ludbehandling på lysere træsorter såsom fyr og gran, med tiden kan disse lofter blive lidt gule og kedelige at se på, med ludbehandling kan man friske lofterne op og gøre dem mere lyse.
I og med at lud også indeholder olie og voks, så vil loftere blivere meget nemmere at vedligeholde da de bliver resistente overfor smuds og snavs.
Forskel på maling og ludbehandling?
Når du maler dine lofter, så gør du det som ofte for at dække hele overfladen, hvor i mod at med ludbehandling, vil du kunne se træets struktur, samtidig med at dine lofter stadig blivere lysere.
Når du ludbehandler, så skal du heller ikke grunde først, det er du nødt til hvis du bruger almindelig maling, så maling både hæfter bedre fast og du undgår at se noget af træets struktur. Dermed er det ofte en længere og dyrere proces at skulle male lofterne, hvorimod ludbehandling er et nemt og hurtigt gør det selv projekt, som de fleste kan finde ud af.
Kan man ludbehandle eg?
Det korte svar er nej, da ludbehandling er et basisk produkt bestående af læsket kalk tilsat harpiks og voks og eg indeholder meget syre, så dannes en kemisk reaktion som efterlader træet med en grønlig farve.
Ludbehandling passer derimod rigtig godt til nåletræ, bøg og ask. Det er en gammel tradition at bruge ludbehandling på disse trætyper i Danmark, da det fremhæver træets struktur, samtidig med at det giver træet mere robusthed og holdbarhed.
Hvad gør jeg ved knaster?
I et rgitig træloft er der ofte knaster og hvad gør man så lige ved dem, når man ludbehandler. Du bør giver knasterne mellem 2-4 lag af shellak, det gøres da harpiksen inde i knasten kan blive ved at trække sig ud gennem overfladen.
Når du kommer shellak ovenpå knasten, så forsegles den og den gule farve kan længere komme til syne gennem overfladen.