Polering af Betongulv – Hvad koster det?


Har du et betongulv som skal poleres, så er du kommet til det helt rette sted. Her kigger vi nærmere på hvad det koster at få en gulvmand ud for at polere betongulvet, samt hvor lang tid en behandling holder og hvad du ellers skal være opmærksom på. 

Der er mange grunde til at polere et betongulv, først og fremmest giver det en flot overflade, men også fordi at du får et mere slidstærkt og modstandsdygtigt gulv.

Hvad koster polering af betongulv?

Hvad koster polering af betongulv? Som udgangspunkt kan du godt budgettere med en pris mellem 180-270 kroner pr. kvadratmeter. Et gulvareal på 50 kvadratmeter vil derfor koste i omegnen af 9.000-13.500 kr.

OBS: * Alle priseksempler er vejledende *
Vi råder dig til at indhente flere tilbud hos lokale fagfolk, for at få et mere præcist estimat af prisen. Indhendt gratis tilbud her.


Hvilke faktorer spiller ind i prisen?

Der er dog mange faktorer der spiller ind i en beregning af prisen, det kan derfor være svært at give et præcist estimat. Rigtig meget kommer an på gulvets tilstand og om der er store skader på betongulvet, som skal ordnes før poleringsarbejdet kan begynde.

Hvad er gulvets tilstand? Er gulvet revnet og kræver det både at det skal spartles og slibes, før der kan sættes i gang med poleringen, så er det klart at prisen vil blive højere, end hvis gulvet er i perfekt stand og blot skal poleres.

Hvor meget haster arbejdet? Er det en hasteopgave du har, så gulvmanden er nødt til at rykke rundt i sin egen kalender, for at få tid til din opgave, så vil du også opleve at det vil koste dig mere.

Hvor i landet skal arbejdet udføres? Der er stor forskel på priserne rundt om i landet, vi ser ofte at det koster mere inde i storbyerne. En af grundene er at gulvmændene også skal tillæge priser for parkering og transport.

Hvor mange mandetimer skal der til? Når en gulvmand udregne en pris på udførelse af arbejdet, vil han kigge nærmere på hvor mange mandetimer der skal til. Som tommelfingerregel kan du dog tillade dig at presse prisen lidt ned jo større opgaven er.

Foregår arbejdet på en anden sal? Det er ikke unormalt at der skal poleres betongulve på en anden eller tredje sal, det er ofte i kontorbygninger. Her skal fagmanden, vide hvor nemt han får maskinerne op og i sidste ende vil det blive tillagt den endelige pris.

Hvor lang tid tager det at polere et betongulv?

Alt efter hvor stort gulvarealet er, hvor mange forhindringer der er og hvad standen er på det nuværende gulv, kan du regne med at det tager 1-3 dage at polere et betongulv. Det er klart at der er stor forskel på om det er et lille gulvareal i et privat hjem der skal poleres, eller om det er et stort gulv i en lagerbygning.

Det er dog værd at bide mærke i, at lige så snart fagmanden er færdig, kan gulvet benyttes. Der er med andre ord ikke nogen ventetid. 

Er der tale om et stort gulvareal som skal slibes og poleres, eksempelvis i et hotel eller en reception i en kotorbygning, så kan det være en god ide at få arbejdet gjort enten ude for sæson eller over en weekend, hvor der ikke er medarbejdere og folk der render i vejen for gulvarbejdet.

Kan jeg polere mit betongulv selv?

Som udgangspunkt kan du godt selv polere et betongulv, men det kræver at du ved hvad du laver og har de rigtige maskiner og disse industrimaskiner er der ikke mange der lige har ved hånden. 

Derfor er det klart vores råd, at du lader en fagmand gøre det han er bedst til. Der er dog byggemarkeder, hvor du kan leje en maskine som kan hjælpe dig igennem processen. Er det et meget lille gulvareal, så kan du komme langt med en rystepudser eller en vinkelsliber med en slibekop. 

Hvis gulvet er meget skadet og skal slibes først, bør du anskaffe dig en diamantsliber, hvis du vil gøre det selv. Men igen er vores bedste råd at få en gulvmand til at lave det arbejde, han er bedst til.

Er polerede betongulve glatte?

Selv om et poleret betongulv er helt blankt og ligner et gulv man let vil glide på, så er de ikke glattere end andre hårde betongulve. Hvis du tilføjer vand på et betongulv er det klart at det vil blive glat. 

Er du nervøs for at få et betongulv, som du vil glide på, så kan det efterbehandles og gøre mere resistent. Der kan eksempelvis kommes sandkorn i malingen, så man står bedre fast på gulvet.

Der findes også produkter som hjælper med at forsegle overfladen, du kan eksempelvis kigge nærmere på epoxy maling, som har mange muligheder og giver et robust gulv som man ikke glider rundt på.

Muligheder for at undgå glatte betongulve er mange, er det noget du er bekymret for, så tag en snak med gulvmanden om det og han vil hurtigt kunne give gode ideer til hvad den bedste løsning er i dit tilfælde.

Hvordan vedligeholder jeg et poleret betongulv?

Når først du har betalt for at få et flot og poleret betongulv, så er det klart at du gerne vil have at det skal holde længst tid muligt og beholde sin flotte skinnende effekt, her er vores råd til vedligeholdelse af et poleret betongulv.

1. Fej gulvet med en microfiber moppe dagligt, for at holde støv væk fra overfladen.

2. Hvis du vasker gulvet, så brug altid en ren moppe og rent vand, du vil nødig slæbe skarpe sandkorn over det skinnende gulv.

3. Hvis du vasker gulvet, så brug et neutral renseprodukt til at fjerne fedt og snavs. Er der fedt og snavs på gulvet er vand alene ikke nok.

4. Snavs og fedt, bør fjernes så hurtigt som muligt, så det ikke trænger ned gennem overfladen.

5. Lad ikke vand eller renseprodukter sidde for længe på overfladen. Vask det af og lad ikke produktet tørre ind på overfladen. Brug en tør moppe til at få vandet væk og støvsug eventuelt overfladen til sidst.

Skal polerede betongulve forsegles?

Det er helt dit eget valg, der kan være flere gode grunde til at forsegle gulvet efter det er blevet poleret. Den skinnende effekt vil holde længere og gulvet vil også være mindre glat at bevæge sig på, hvis man skulle komme til at spilde vand. 

Det skal dog siges at hvis et gulv er blevet slebet og poleret til fulde, så vil det stadig have en flot og skinnende overflade, så i sidste ende er det dit valg og en investering i fremtiden.

Hvor ofte skal mit betongulv poleres?

Der er mange faktorer der spiller ind, hvor stor er belastningen på gulvet, er der mange mennesker der går rundt på gulvet dagligt, eventuelt i et kontorfællesskab, så er det klart at det vil slide mere på gulvet.

Er der maskiner der kører over gulvet, eventuelt i en lagerbygning eller i en garage, så vil det også slide kraftigt på gulvet.
 
En anden faktorer er hvor god du er til at vedligeholde gulvet. Bliver det fejet og vasket korrekt hver dag, så er det klart det holder bedre. Som udgangspunkt siger man at et betongulv skal poleres hvert 2-3 år, er du god til at vedligeholde det, kan det dog sagtens holde op til 5 år. 

Kommer der nemt ridser i et poleret betongulv?

Betongulve er yderste stærke gulve, hvis først gulvet har været poleret og forseglet, så kan det tåle rimelig mange tæsk før det begynder at revne eller der kommer synlige ridser. Det er med andre ord ikke noget du skal frygte synderligt.

Epoxy er ofte brugt som overfladebehandling i industrien, da det er yderst stærkt og perfekt til at kunne håndtere tung belastning. Samtidig er der mange andre spændende fordele ved epoxy, eksempelvis kan man opnå mange farvevarianter og mønstre, som gør gulvet mere unikt.

Som besvaret ovenfor, så kræver polering af betongulve god vedligeholdelse. Jo bedre du er til at fjerne skidt og snavs i hverdagen, jo mindre er sandsynligheden for at du får ridser i gulvet.

Konklussion

Som du kan læse dig til, så er der mange fordele ved at polerede betongulve, som du også kan læse, så kræver det dog vedligeholde og det skal poleres en gang hvert 2-5 år. Vi håber du kunne bruge denne guide og du fik svar på dine spørgsmål omkring polering af betongulve.

Har du behov for en fagmand, så kan du indhente 3 gratis tilbud her. Du skal blot udfylde formularen på siden og derefter vil du modtage dine tilbud. Herefter kan du trygt sidde derhjemme og læse dine tilbud igennem og vælge det bedste. Det er både gratis og uforpligtende at indhente tilbud.

Fagtilbud.dk