Montering af indbygningsovn – Hvad koster det?

Skal du i gang med at finde en ny ovn til dit køkken, så findes der et stort udvalg af forskellige ovne, som du kan vælge mellem. Mange af dem er designet med en masse forskellige smarte funktioner som blandt andet selvrensefunktion, hævefunktion og koldstart.

En god indbygningsovn skal være nem at bruge, og ønsker du ikke at have et traditionelt komfur med en fastmonteret kogeplade ovenpå, kan du i stedet vælge en indbygningsovn og en separat kogesektion. 

Der findes mange forskellige slags indbygningsovne, også når det handler om funktioner og hvad ovnen er i stand til at kunne for at gøre madlavningen lidt sjovere. Når du skal finde en god ovn, handler det i bund og grund bare om, at finde en der passer til dine behov. 

Er du i gang med at finde en ny ovn til dit køkken, så finder du her i artiklen svar på, hvad der er godt at være opmærksom på, inden du vælger den endelige indbygningsovn. Overvejer du også selv at montere ovnen, så er der god grund til at være opmærksom, det er nemlig ikke alle ovne, som er lovlige selv at installere i køkkenet. Her skal du i stedet have fat i en autoriseret elektriker, som kan gøre det for dig. 


Få 3 Tilbud fra lokale Fagfolk

Indsend din byggeopgave og du vil indenfor 48 timer modtage op til 3 forskellige tilbud fra lokale fagfolk, der står klar til at udføre arbejdet. Det er gratis og 100% uforpligtende at modtage dine tilbud, så indsend din opgave nu.

Hvad er en indbygningsovn?

Overordnet set er en indbygningsovn en ovn, som er adskilt fra selve kogesektionen. Det er derfor muligt at indbygge ovnen i den arbejdshøjde, som passer bedst til dig, uanset om det er oppe eller nede i højde. Indbygningsovne kan være smarte at have, hvis der er små børn i hjemmet, da en indbygningsovn ikke er nem at komme til for de små poder. 

Hvilken slags indbygningsovn skal jeg gå efter?

Ofte handler valget af en ny indbygningsovn om funktionalitet og design. Skal du have en ovn, hvor pris og kvalitet går hånd i hånd, er det ikke nødvendigt at finde den helt store pengepung frem. Men går du i stedet efter at finde en smart indbygningsovn i et flot design med mange smarte funktioner, kan prisen straks blive en helt anden. 

Vælger du en indbygningsovn i den dyrere prisklasse, betaler du ofte en del for at få et flot design men også for en række smarte funktioner. Det kan være avancerede funktioner såsom programmeringsfunktioner, soft-touch panel og elektronisk temperaturkontrol. 

En ovn er som standard udstyret med varmluft og grillfunktion samt mulighed for at lave enten over- eller undervarme eller begge dele på én gang. Mens de mere moderne ovne er udstyret med en lang række forskellige funktioner, som er med til at gøre madlavningen lidt sjovere og avanceret, hvis det er det, man vil. 

Moderne ovne kan have disse forskellige funktioner, som du bør overveje i forbindelse med dit valg af ovn. 

Ovn med koldstart
En ovn med koldstart, betyder, at ovnen i løbet af ganske få minutter kan varme op til den temperatur, du ønsker. 

Ovn med forvarmning af tallerkner
Vælger du en ovn med forvarmning, kan du varme dine tallerkner, inden du serverer maden for dine gæster og dermed forhindre maden i at blive kold for hurtigt. 

Ovn med dampfunktion
Vælger du en ovn med dampfunktion, har du mulighed for at lave en helt sprød skorpe på dit nybagte brød. Dampkogning af dine grøntsager bibeholder også både smag, form og farve. Vitaminer og næringsstoffer er også bedre i forhold til andre tilberedningsmetoder. 

Ovn med hævefunktion
Når du skal bage, kan du ved at vælge en ovn med hævefunktion nemt få din nylavede dej til at hæve flot op.

Ovn med selvrensefunktion
Vælger du en ovn med selvrensefunktion, vil rengøringen af din ovn blive nemmere. Der findes forskellige teknologier indenfor selvrensefunktion pyrolyse selvrens, katalytisk selvrens og damprens. 

Ovn med indbygget stegetermometer
Ved hjælp af et indbygget stegetermometer er det nemt at holde øje med temperaturen på stegen i ovnen.

Ovn med fuldudtræk
Med fuldudtræk i din ovn er det nemt at trække pladerne helt ud af ovnen, uden at der er risiko for, at de tipper. Det gør det nemt, hvis du skal hælde væske over en steg eller hvis du for eksempel skal vende flæskestegen. 

Ovn med børnesikring
Børnesikring er også god at have, særligt hvis der er små børn i hjemmet. Børnene er ikke i stand til selv at åbne en ovn med børnesikring. Er der små børn i huset, er det også en god ide at overveje at finde en ovn, hvor glasset ikke bliver varmt udenpå. 

Må jeg selv installere en indbygningsovn?

Når det handler om VVS arbejde og elektriske installationer, er der altid god grund til at tænke sig grundigt om. Alt efter hvordan selve installationen er, kan du i nogle tilfælde sagtens selv installere din nye indbygningsovn. 

Du må gerne selv montere din nye indbygningsovn, hvis der er en stikprop, og at du kan undgå at bruge værktøj, når du skal installere den. Inden du går i gang, skal du være særligt opmærksom på, om den nye ovn har en stikprop. Mange komfurer, ovne og emhætter leveres uden en stikprop, og her er det nødvendigt at få fat i en autoriseret elektriker. 

Hvad sker der hvis monteringen af ovnen er lavet forkert?

Konsekvenserne ved en fejlmontage kan være store og i værste tilfælde lave store skader på både hus, mennesker og dyr. Er der en løs forbindelse i installationen, kan der, hvis du er uheldig, opstå brand i installationen. 

Hvad skal du se efter når du køber ny ovn?

Udover et lavt energiforbrug og en masse smarte funktioner, findes der en række af andre ting, som du bør kigge efter, inden du vælger den endelige ovn. Du bør blandt andet undersøge, hvor stor en volume ovnen har. 

For at finde ud af, hvor stor en volume ovnen har, skal du undersøge afstanden mellem den nederste rille og ovnens grillelement. Skal du bruge ovnen til en stor steg, er det afstanden mellem de to ting, der afgør, hvor stor en steg der kan være i ovnen. 

Ovne er typisk lavet med en størrelse der hedder 35-75 liter. Du bør altid vælge en ovn med god plads, så du for eksempel har god plads, når du skal bage en gang fødselsdagsboller. Lyset i ovnen spiller også en afgørende rolle så sørg for at tjekke, om ovnrummet er tilstrækkelig oplyst, inden du vælger den endelige.


Få 3 Tilbud fra lokale Fagfolk

Indsend din byggeopgave og du vil indenfor 48 timer modtage op til 3 forskellige tilbud fra lokale fagfolk, der står klar til at udføre arbejdet. Det er gratis og 100% uforpligtende at modtage dine tilbud, så indsend din opgave nu.