Skal du i gang med at skifte døre og karme i din bolig, så er det en opgave, som du sagtens kan klare selv. En dørkarm er lavet for, at døren kan sidde fast på væggen, og findes både med og uden bundstykke. Gerigterne som er dem, der rammer døren ind, er selve afslutningen på dørkarmen og dem som forhindrer, at du kan se mellemrummet mellem karm og væg.
For at komme godt i gang med dit nye byg-selv projekt, kan du her i artiklen læse mere om, hvordan du selv kan montere dørkarmene i din bolig. Men også hvad du skal være særlig opmærksom på, før du går i gang.
At montere dine egne dørkarme derhjemme kræver nemlig stor præcision og tålmodighed, og det mest afgørende er, at døren kommer til at sidde helt lige, når du starter. Kommer den til at hælde en smule, vil dette blive meget tydeligt, når du er færdig, og når du åbner og lukker døren.
Det er også vigtigt, at du sørger for, at døren hverken hælder bagud eller fremad. Det vil nemlig komme til at betyde, at du ikke kan lade døren stå åben eller på klem, da døren bare vil glide i.
Her i artiklen har vi lavet en lille guide til, hvordan du selv kan montere dørkarmene derhjemme og endda slippe godt fra det. Det eneste det kræver, er, at du giver dig god tid, for at arbejdet bliver perfekt.
Start med at planlægge arbejdet
For at komme bedst fra start er det altid en god ide først at planlægge hele processen. Det første du bør gøre, er derfor at finde ud af, om din nye dør skal gå ind eller ud af rummet. En god ide er også at finde ud af, om døren skal åbnes op til højre eller venstre.
Mange indvendige døre monteres uden et bundstykke, monterer du en dør uden bundstykke, sikrer du dig, at luften nemt kan cirkulere imellem rummene. Vælger du i stedet at montere en dør med bundstykke, sikrer du dig, at der ikke dannes træk under døren, samt at bundstykket også er med til at lydisolere.
Det skal du være opmærksom på
Før du finder og køber den endelige dør til huset, er der en række ting, som du skal være opmærksom på. En dør er nemlig ikke bare en dør, og ofte kan det også godt betale sig, at du investerer i én af god kvalitet.
Der findes et stort udvalg af forskellige dørkarme, og på samme måde findes der også et stort udvalg af karme til både tykke og tynde døre samt karme til skyde- og dobbeltdøre. Har du et sted i hjemmet eller et andet sted, som du gerne vil lyddæmpe, findes der også et stort udvalg af karme hertil, blandt andet karme til yderdøre og saunadøre.
Undgå de typiske fejl når du skal montere en ny dørkarm
Mange laver desværre ofte fejl, når de skal montere en ny dørkarm. Det kan resultere i, at døren åbner i den forkerte side, eller at døren kommer til at hænge i dørkarmen, og dermed er svær at åbne.
Du skal derfor altid sikre dig, at bunden af døren er 100% vandret, er den ikke vandret, skal du klodse den op, ellers vil du få en dør, der kommer til at hænge i karmen.
Guide: Sådan monterer du en dørkarm
Du kan sagtens selv montere en dørkarm derhjemme, det eneste det kræver, er, at du forbereder dig godt, inden du går i gang. At montere en dørkarm kræver både tålmodighed og stor præcision, hvis du gerne vil undgå, at døren knirker eller hvad værre er, at den ikke vil lukke.
Inden du går i gang, skal du også bruge det rigtige værktøj såsom et karmsæt, vaterpas, skruemaskine, karmskruer, slagskruemaskine, sav, boremaskine, hammer, fuge samt lidt at isolere med.
1. Start med at samle karmsættet
start med at samle karmsættet. Karmsættet skal gerne være et par centimeter mindre end selve dørhullet. Denne proces er særdeles vigtig, da det er denne proces, der bestemmer, hvordan døren kommer til at hænge, når du er færdig.
2. Skru bundpladen fast
Skru selve bundpladen fast og sørg gerne for, at skruerne er godt inde i træet. Sørg for at bunden er 100% vandret, brug derfor vaterpasset for at være 100% sikker.
3. Sørg for at alt er i vater
Er bunden ikke i vater, skal du klodse det op. Enten ved brug af små træklodser eller små stykker masonit.
4. Sæt karmen fast med kiler og montagepuder
For at holde karmen på plads skal du bruge nogle kiler eller montagepuder. Uanset om du bruger kiler eller montagepuder, skal disse sættes så tæt på de øverste hjørner som muligt. Hvis ikke kan du risikere, at karmen kommer til bue indad.
5. Kontroller alle vinkler
Kontroller om alle vinkler og flader er helt lige. Til det skal du bruge dit vaterpas.
6. Skru karmen fast i væggen
Karmen er nu klar til at blive skruet fast til væggen. Brug to til tre skruer i hver side, start med den side hvor hængslerne er.
7. Montér karmskruerne
Nu skal du montere karmskruerne. Du behøver ikke at bruge rawlplugs. Karmskruerne kræver en del kræfter, så her er det en god ide at bruge en slagsboremaskine.
8. Montering af hængsler og påsættelse af døren
På hængselsiden skal du nu montere skruerne og derefter sætte døren på. Er alt som det skal være, skal du skrue de sidste karmskruer i og døren er færdig. Nu mangler du bare gerigter.
Lav en flot afslutning med gerigter
Selvom døren nu sidder flot i hullet på væggen, mangler du stadig den sidste men afgørende ting, for at døren er helt færdig. Når du monterer gerigterne, bør disse sidde cirka 1 centimeter fra falsen.
- Start med at markere en centimeter hele vejen rundt langs falsen.
- Ved hjælp af en gerigt kan du lave en markering på træet, som fortæller dig, hvor du skal skære.
- Samme procedure gælder for den anden gerigt. Skær dem begge i en vinkel på 45 grader.
- Nu kan du montere begge gerigter i hver sin side af døren. Til det skal du bruge en hammer og dykkersøm.
- Sav nu overliggeren til og sæt den ligeledes fast.
- Til sidst kan du enten bruge isoleringsskum eller mineraluld for at isolere hulrummet mellem væg og karm. Tryk en bagstop ind i det lille hulrum og læg et lag silikonefuge.